Bestyrelsen - Regnskab

Her præsenteres Gymles årsregnskaber.

Formålet med at offentliggøre regnskabet (for alle dem som ikke møder op til generalforsamlingen) er primært at vise, at festen ikke er tiltænkt som en voldsom pengemaskine: der kræves kun et overskud til at dække lærerenes deltagelse til spisning ved festen, bestyrelsens (cirka) tre årlige møder, drift af gymle.dk og eventuelle PR aktiviteter.

Alligevel er det nødvendigt med en vis kassebeholdning (løst sat til 25.000 kroner) til at dække festudgifter, der skal betaltes før festen, samt til at dække uforudsete udgifter.

I årene indtil 2000 var spisningen før festen åben for alle der mødte op og betalte i døren - og af samme årsag var det lidt af et gamble at bestille med. I 1999 gik det desværre galt, idet der var bestilt alt for meget mad i forhold til hvor mange der mødte op. Dette slog et alvorligt hul i foreningens økonomi, og først nu efter festen 2002 er kassebeholdningen ved at være tilbage, hvor den skal være.

Værktøjerne der bragte kassebeholdningen på plads igen har været:

  • Salg af flaskeøl i stedet for fadøl til festen 2000. Det var til stor gene for dem der skulle slæbe de mange ekstra kilo, og medlemmerne kunne heller ikke få ordentlig kolde øl.
  • Afskaffelse af åben spisning. Fremover er kun jubilarer indbudt til spisning.
  • Afskaffelse af den trykte Blå Bog. Denne er erstattet af den elektroniske udgave.

De to sidste besparelser er blivende, og skulle gerne betyde at festen bliver billigere for medlemmerne fremover.

Regnskaber